Forudsætninger for deltagelse i motion i varmt vand


De fleste kan have glæde af motion i varmt vand, men der er dog visse helbreds- og hygiejnekrav, som skal opfyldes - både af hensyn til dig selv og til de andre, som træner:

  • Du må ikke lide af hyppige eller ukontrollable besvimelsesanfald, krampetilfælde eller epilepsi.
  • Du må ikke have en alvorlig hjertesygdom eller svær blodtryksforhøjelse.
  • Astma kan være så voldsom at bassintræning ikke kan gennemføres. Bruger du astma-spray er det en god idé at have den med på bassinkanten, hvis du skulle få et anfald.
  • Fortæl instruktøren om den medicin du tager. Efter indtagelse af visse typer gigtmediciner skal der gå 2-5 dage før, man må gå i bassin.
  • Du må ikke have problemer med at holde på urin eller afføring.
  • Du må ikke lide af smitsomme sygdomme, herunder fodvorter og hudsvamp.
  • Du må ikke have åbne sår.
  • Husk at bruge badesandaler til og fra bassinet.


Det er vigtigt for dig selv og andre, at du opfylder disse forudsætninger. Også selv om det kan være noget, du ikke bryder dig om at tale med en fremmed om. Rådfør dig evt. med din læge, hvis du er i tvivl om noget vedrørende ovenstående.